| En hammertå betegner en tå, som er blevet mast skæv i en hammerhoved-lignende form, hvor grundleddet er overstrækket mens enten det mellemste eller det yderste led er bøjet, så en del af tåen stritter opad. Da 2. tå typisk er den der stritter mest ud, opstår hammertåen ofte der, men alle tæer på nær storetåen kan rammes. Som med mange andre tådeformiteter er fodtøjet den største synder, når det drejer sig om udvikling af lidelsen. Hvis man over længere tid går i for korte eller smalle sko, vil tåen bøjes og efterhånden vil de tilhørende muskler og sener blive kortere, så tåen til sidst ikke kan strækkes ud. Den anden negative effekt ved fodtøj, der ikke giver foden nok plads, er at fodens små muskler bliver sat ud af spil, og derved kan de ikke udøve deres stabiliserende virkning på tæerne. Fejlstilling af tæerne kan også opstå som følge af lang tids stillestående arbejde. Når man står op er de muskler som strækker tæerne ud nemlig afslappede, og på den måde kan de over tid blive slappe, så tåen bliver mere og mere bøjet som en klo. Tilstanden kan aflastes med en pelotte (en lille pæreformet pude), fodindlæg eller aflastninger se produkter. I lettere tilfælde kan fodøvelser have en stor effekt. |